NB! I koncerten opfordres der til fællessang. Vi henstiller selvsagt til, at de aktuelle COVID19-restriktioner overholdes.

Kunsten at Glædes i Kor

-En Lærke Letted’

”Her er London …”

Klokken 20:35 den 4. maj 2020 var det præcis 75 år siden, frihedsbudskabet røg ud i æteren, og efter 5 mørke år under tysk besættelse var Danmark atter frit.

Desværre måtte en del af fejringen i 2020 udskydes, fordi Danmark igen var blevet besat, denne gang af corona-pandemien. Men nu kan musikken ikke holdes nede længere. Derfor fejres Danmarks befrielse og den kommende genåbning i maj med en sprudlende koncert til alle landets mellemtrins- og udskolingselever.

Koncerten optages i Musikhuset Esbjerg og spilles af en række af landets bedste musikere og sangere, som har spillet og sunget med bl.a. Chief1, Johnny Madsen, Per Vers, DR Bigbandet, The KutiMangoes, KELLERMENSCH og mange, mange flere!! Sange og musik kredser naturligvis om besættelse og befrielse og indbyder til fællessang i klasserne, hvis restriktionerne ellers tillader det.

Koncerten er gratis og varer ca. 45 minutter. Den vil være frit tilgængelig for alle fra d. 4. til d. 7. maj, begge dage inklusiv.

Det vil sige, at hver enkelte lærer kan lægge det ind i sin undervisning, som det passer.


Involverede

Koncerten er produceret i et samarbejde mellem:

AUDIOGRAF MUSIC

LEVENDE MUSIK I SKOLEN

JOHAN HOFFMANN FONDEN

MUSIKHUSET ESBJERG